Ingeniør til serviceafdeling

Nemco søger en ingeniør til serviceafdelingen, som servicerer Nemcos kunder i fødevareindustrien i Norden med reservedele, vedligehold  og teknisk service.

Serviceingeniøren har en central rolle i serviceringen af Nemcos kunder.

De vigtigste opgaver for den Serviceingeniøren er:

  • sammen med servicechefen sikre beskrivelse, implementering samt løbende optimering af serviceprocesser
  • beregning af service
  • vedligeholdelse og definition af de servicekits, som teknikerne har med til service
  • løbende at facilitere igangværende processer og følge op på sagerne
  • deltagelse i interne og eksterne forretningsudviklingsprojekter
  • medvirke til løsning af interne optimeringsopgaver på tværs af organisationen

Nemco tilbyder et spændende og afvekslende job, som man har gode muligheder for selv at præge. Der vil være tale om en betydelig frihed under ansvar. Tonen i Nemco er åben og uformel.

Der er tale om en stilling med særdeles gode muligheder for personlig, faglig og karrieremæssig udvikling.

Dig og din baggrund

Du har sikkert en teoretisk baggrund som maskin- eller el-ingeniør, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling.

Det er meget væsentligt, at du er kommercielt indstillet og i besiddelse af godt købmandskab samt har ledelseserfaring. Dertil forventes det, at du har god forståelse for vigtigheden af en velfungerende serviceafdeling og gode resultater fra tidligere ansættelser.

Du behersker engelsk på godt brugerniveau, både i skrift og tale, og også meget gerne tysk.

Du foretrækker at arbejde analytisk og struktureret. Du er god til at kommunikere gensidigt og samarbejde på tværs af en organisation og fagområder. Det er vigtigt, at du er vant til at arbejde selvstændigt og vedholdende. Det vil blive tillagt værdi, at du grundlæggende er positivt indstillet, og at man værdsætter humor i hverdagen.

Du bør desuden have følgende personlige egenskaber:

  • du kan lide at arbejde tæt sammen med dine kollegaer som medlem af et team
  • du foretrækker at arbejde med kontinuerlige forbedringer, der kan perfektionere service og leverancer, hæver standarder samt reducerer fejl og mangler
  • du får ting til af ske, tager hensigtsmæssige beslutninger og udfordrer andre til at arbejde i samme ånd
  • du lytter, absorberer, og bearbejder information, og samtidig opbygger du stabile relationer
  • du nyder den udfordring som problemer kan byde på og er i stand til at fremkomme med velgennemtænkte praktiske løsninger
  • du anvender en seriøs og spørgende facon for at kunne vurdere problemstillinger og nå konklusioner, baseret på fakta og informationer fra andre mennesker
  • du er velorganiseret, systematisk og vedholdende i dit arbejde

Sådan søger du

Vi afholder samtaler løbende, så send CV og ansøgning hurtigst muligt og senest den 13. april 2019 til nemco@nemco.dk. Ansøgningen skal være på dansk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Nemco, er du velkommen til at kontakte Peter Jonasen på 2040 5204. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Nemco er kendetegnet ved nære kunde- og leverandørrelationer. Vi er en virksomhed i løbende udvikling, som sætter en ære i at levere de bedste, mest effektive og driftssikre maskiner/anlæg til vores kunder primært i levnedsmiddelbranchen. Vi har altid sat kunden i centrum og bestræbt os på at løse kundens behov ved at minimere produktionsomkostningerne og forbedre arbejdsforholdene for kundens personale. Læs mere om os på: http://www.nemco.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *