Lagerforvalter til Viby J.

Vil du være en del af Nordens stærkeste team, når det gælder procesudstyr til fødevareindustrien, så har vi jobbet til dig!

Vi oplever stor vækst og søger en lagerforvalter til vores servicecenter i Viby J, der er centrallager og showroom for Nemco Machinery i Norden.

Du kan se frem til at blive en del af et stærkt team i Nemco Machinery, hvor tempoet og humøret er højt. Her får du engagerede og kompetente kolleger, der sammen skaber synlige resultater og leverer løsninger i særklasse indenfor et meget bredt program af proces- og pakkemaskiner til både små og store producenter indenfor slagtning, forarbejdning af kød, bageri, fisk, mejeri, konfekture, frugt og grønt – samt nonfood og medicinal forpakning.

DIG OG DIN BAGGRUND

Du brænder for at vores lager for maskiner og emballage kan understøtte kunder, installation og service, og samtidig vil du kunne se det spændende i at varetage de praktiske funktioner i servicecentret, så det virker for kunder og kollegaer.

  • Du har erfaring med og lyst til at arbejde på et teknisk lager og har en udpræget lyst til at tage ansvaret for din praktiske del af lageret
  • Du vil arbejde med varemodtagelse og forsendelse af folier og maskiner
  • Du er både driftssikker og omstillingsparat også på dagen og hjælper gerne kollegaerne, som f.eks. har ansvaret for det separate reservedelslager, hvis der er behov for det
  • Du finder tilfredsstillelse ved at sørge for vedligehold, renhold og orden i og omkring servicecentret, så du på den måde også understøtter teamets arbejde
  • Du taler og skriver engelsk og gerne tysk
  • Du har et godt kendskab til PC (brugerniveau)
  • Du skal fremvise en straffeattest, have gyldigt kørekort til bil og gerne truckcertifikat
  • Du er robust, selvkørende og har gode samarbejdsevner

VI TILBYDER

Som vores nye kollega får du et spændende og varieret job med frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø præget af engagement, og hvor nøgleordene er kvalitet, kompetence og fleksibilitet.

Vi lægger vægt på udvikling af dine faglige og personlige kompetencer – vi investerer gerne i din fremtidige udvikling og tilbyder gode og stabile ansættelses- og arbejdsforhold.

SÅDAN SØGER DU

Vi afholder samtaler løbende, så send CV med foto og ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. december 2020 til job@nemco.dk. Ansøgning og CV skal være på dansk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Nemco, er du velkommen til at kontakte HR Manager Peter Jonasen på 2040 5204. Tiltrædelse er snarest muligt, dog venter vi naturligvis på den rigtige kandidat.

Nemco er kendetegnet ved nære kunde- og leverandørrelationer. Vi er en virksomhed i løbende udvikling, som sætter en ære i at levere de bedste, mest effektive og driftssikre maskiner/anlæg til vores kunder primært i levnedsmiddelbranchen. Vi har altid kunden i centrum og bestræber os på at løse kundens behov ved at minimere produktionsomkostningerne og forbedre arbejdsforholdene for kundens personale. Læs mere om os på: www.nemco.dk.