Teknisk supporter til serviceafdelingen i NEMCO, Viby J.

Vi søger en teknisk supporter til serviceafdelingen, som servicerer Nemcos kunder i fødevareindustrien i Norden med reservedele, vedligehold og teknisk service.

Der er tale om et spændende og afvekslende job, hvor den rigtige kandidat får en central rolle i servicering af Nemcos kunder og udekørende serviceteknikere.

De vigtigste opgaver er:

  • Udarbejdelse af tilbud på service
  • Vedligeholdelse og definition af de servicekits, som teknikerne har med til service
  • Løbende holder styr på fremtidige serviceopgaver, så tilbud fremsendes rettidigt
  • Løbende opfølgning af igangværende serviceopgaver og tilretning efter kundens behov
  • Diverse ad hoc-opgaver på tværs af organisationen

Vi lægger vægt på produktviden og sammenspillet med vores teknikere og leverandører. Der vil derfor være introduktion og kurser eksternt i vores agenturer, men også intern træning, sammen med vores teknikere i ’’marken’’.

Dig og din baggrund

Du har sikkert en praktisk og teoretisk baggrund som tekniker, teknisk designer, produktions-

teknolog eller lignende med 5-10 års erfaring og lyst til at udvikle dig fagligt og kommercielt.

Du er god til at kommunikere og samarbejde på tværs af en organisation og fagområder. Det er vigtigt, at du er vant til at arbejde selvstændigt og vedholdende. Det vil blive tillagt værdi, at du grundlæggende er positivt indstillet og værdsætter humor i din hverdag.

Du behersker engelsk ubesværet både i skrift og tale. Tysk en fordel, men ikke et krav.

Du bør desuden kunne se dig selv i følgende:

  • Du er velorganiseret, systematisk og vedholdende i dit arbejde
  • Du kan lide at arbejde tæt sammen med dine kollegaer som medlem af et team
  • Du anvender en seriøs og spørgende facon for at kunne vurdere problemstillinger og nå konklusioner, baseret på fakta og informationer fra andre mennesker
  • Du foretrækker at arbejde med løbende forbedringer, der kan perfektionere service og leverancer, hæver standarder samt reducerer fejl og mangler
  • Du lytter, reflekterer, og bearbejder information og samtidig opbygger du stabile relationer
  • Du besidder B-kørekort
  • Du trives med at have 40-60 rejsedage om året (Primært i DK)

Vi tilbyder

Som vores nye kollega får du et spændende og varieret job med frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø præget af engagement, og hvor nøgleordene er kvalitet, kompetence og fleksibilitet.

Vi lægger vægt på udvikling af dine faglige og personlige kompetencer – vi investerer gerne i din fremtidige udvikling og tilbyder gode og stabile ansættelses- og arbejdsforhold.

Løn og ansættelsesvilkår er naturligvis afpasset efter din erfaring og uddannelse og omfatter desuden sundhedsforsikring, fri telefon, betalt hjemmeinternet og diverse firmaarrangementer.

Sådan søger du

Send ansøgning og CV med foto hurtigst muligt og ikke senere end 4. april 2021 til job@nemco.dk. Ansøgningen skal være på dansk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Nemco, er du velkommen til at kontakte HR Manager Peter Jonasen på 2040 5204. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Nemco er kendetegnet ved nære kunde- og leverandørrelationer. Vi er en virksomhed i løbende udvikling, som sætter en ære i at levere de bedste, mest effektive og driftssikre maskiner/anlæg til vores kunder primært i levnedsmiddelbranchen. Vi har altid sat kunden i centrum og bestræbt os på at løse kundens behov ved at minimere produktionsomkostningerne og forbedre arbejdsforholdene for kundens personale. Læs mere om os på: http://www.nemco.dk.