RELATIONSSKABENDE SALGSKOORDINATOR MED GOD FORSTÅELSE FOR SPROG OG TEKNIK

Brænder du for international handel, har du teknisk flair og erfaring fra opgaver med fokus på salgssupport og teknisk kundeservice, så er jobbet som salgskoordinator hos Nemco måske noget for dig.

DINE PRIMÆRE OPGAVER

  • Salgs-backup for virksomhedens afdelinger i Danmark, Sverige og Finland
  • Tilbudsgivning og ordrebehandling primært på dansk og engelsk – sekundært på svensk og tysk
  • Skriftlig og telefonisk kontakt med leverandører og kunder i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Holland og USA m.fl.
  • Registrering af ordreflow i CRM-system
  • Dokumentation og fragt

DIG OG DIN BAGGRUND

Du er uddannet i sprog og international kommunikation og har erfaring fra lignende job, hvor du har arbejdet med korrespondance, oversættelser, ordrebehandling, tilbudsgivning og teknisk dokumentation indenfor B2B området.

Sprogligt formulerer du dig korrekt på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt. Du forstår ’skandinavisk’ – og kan du tysk, er det en fordel!

Du er åben, ukompliceret og uhøjtidelig af natur. Dine omgivelser beskriver dig som systematisk og logisk. Du arbejder målrettet, struktureret og ordentligt og finder det naturligt at koordinere og følge op på de sager, du er involveret i. Du føler dig godt tilpas ved at levere de administrative og tekniske serviceydelser, både i relation til “ting” og “mennesker”, som giver højt niveau af både intern og ekstern kundetilfredshed.

Da du kommer til at besvare både leverandør- og kundehenvendelser, er det vigtigt, at du har teknisk forståelse og hurtigt fornemmer, hvad der efterspørges. Det er naturligt for dig at bevare overblikket – selv med mange bolde i luften.

Du er generelt nysgerrig på it og har let ved at sætte dig ind i nye systemer og programmer samt flair for at se løsninger. Du er rutineret bruger af MS Office-pakken, herunder Excel og har erfaring og forståelse for CRM-systemer generelt.

VI TILBYDER

Hos Nemco har vi et uformelt arbejdsmiljø og der er sjældent langt fra idé til handling. Du vil indgå i et mindre team af dynamiske og dygtige kolleger.

Vi lægger stort vægt på udvikling af dine faglige og personlige kompetencer samt gode og stabile ansættelses- og arbejdsforhold.

Vores hovedkontor ligger i Brøndby, hvor du også får din base, men vi forventer at flytte til Køge-området indenfor overskuelig fremtid.

SÅDAN SØGER DU

Vi afholder samtaler løbende, så send CV og ansøgning hurtigst muligt og senest 1. november 2021 til job@nemco.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Nemco, er du velkommen til at kontakte direktionssekretær Annelise Søndertoft på 4326 8215 eller HR Manager Peter Jonasen på 2040 5204. Tiltrædelse er snarest muligt, men venter vi naturligvis på den rigtige kandidat.

Nemco er førende nordisk leverandør af løsninger til fødevareindustrien og vi er kendetegnet ved nære kunde- og leverandørrelationer. Vi er en virksomhed i løbende udvikling, som sætter en ære i skabe innovative og bæredygtige løsninger indenfor maskiner, teknisk udstyr og emballage. Kunden er altid i centrum og vi bestræber os på at løse kundens behov ved at minimere produktionsomkostningerne og forbedre arbejdsforholdene for kundens personale. Læs mere om os på: http://www.nemco.dk.