Dynamisk evaluering

Systematisk og formel evaluering synes helt nødvendig, hvis vi ønsker at kende udbyttet af en aktivitet, som ikke i sig selv er objektivt målbar. Typisk søger vi at gøre det ikke objektive, som f.eks. oplevelsen af en proces, objektivt ved at gennemføre en evaluering ved hjælp af spørgsmål og en svarskala.

Fordelene ved denne form for evaluering er sammenlignelige udsagn i form at niveauer, som kan vurderes i forhold til såvel et ønsket niveau som over tid mellem forskellige aktiviteter.

Ulempen er, at det, der evalueres på, er det, vi på forhånd har ønsket at evaluere, og ikke nødvendigvis det, den der afgiver evalueringen ønsker at evaluere eller vægter.

Det sidste forhold søger vi ofte at løse ved at give mulighed for, at den evaluerende tildeles et fritekstfelt. Imidlertid er det de færreste, der anvender fritekstfeltet. Hvis de anvender fritekstfeltet, kan vi ikke vide, om der er tale om enkeltstående holdninger, eller om udsagnet er udtryk for en generel eller mere udbredt holdning.

Hvis vi både vil give mulighed for evaluering i bredere forstand end vores egne evalueringspunkter og samtidig ønsker en kvalificering af de skriftlige udsagn, må vi sikre, at alle de evaluerende får lejlighed til at give deres mening om udsagnet til kende.

Dette kan gøres ved gennem dynamisk evaluering, f.eks. i tillæg til de faste spørgsmål, at bede alle deltagere/evaluatorer skrive en kort evaluering på et evalueringsskema. Herefter rundsendes evalueringsskemaerne til de øvrige evaluatorer, der angiver enig eller uenig. Hermed kvalificeres evalueringen, og man undgår at over- eller undervurdere enkeltstående udsagn.